Både a-kasse og fagforening er væsentlige dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Du kan få hjælp, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, kan du få hjælp, og bliver du fyret, kan du modtage dagpenge, så du ikke må gå fra hus og hjem. A-kassen og fagforeningen er centrale dele, men hvad er egentlig forskellen på de to ting? Det kan du lære her i artiklen.

Fagforening – når du er i arbejde

Fagforeningen har sin primære beskæftigelse med folk på arbejdsmarkedet. Fagforeningen sidder klar til at yde hjælp, hvis der er problemer på din arbejdsplads. Det kan være, hvis du ikke har fået din løn, er blevet underbetalt eller en helt tredje situation. Her kan fagforeningen gå ind og backe dig op. Skal du til møder, så tager de som regel også med, hvis det er til en forhandling. Fagforeninger er ofte meget specialiserede i forhold til brancher, og derfor har de et godt kendskab til, hvad der foregår. Det er også dem, der er med til at forhandle overenskomster på plads. Fagforeningerne er altså på medarbejdernes side.

A-kasse – når du ikke er i arbejde

A-kassen er til for at hjælpe dig, hvis du mister dit job. A-kassens primære område er nemlig dagpengene. Dagpenge kan du få, hvis du har været medlem af en a-kasse i over 1 år, har haft nok arbejdstimer og mister dit job. Dagpengene gør, at du nogenlunde kan opretholde din levestandard. Ud over at stå for dagpengene, så er a-kasserne også klar til at hjælpe dig, når du skal tilbage til arbejdsmarkedet. De kan hjælpe med ansøgningerne og med at udforme dit CV. Ofte kan du også få løbende samtaler hos din a-kasse, hvis du ønsker karriererådgivning.

Skal jeg være medlem af begge dele?

Det er ikke lovpligtigt at være medlem af en a-kasse eller en fagforening. Du kan også sagtens nøjes med at have en a-kasse uden at have fagforening – og omvendt. Mange danskere har dog begge dele for at være bedst muligt sikret på arbejdsmarkedet. Der kan være mange årsager til, at man kan miste sit arbejde. Det kan være, hvis firmaet skal spare eller af andre årsager. Her er det rart ikke at skulle miste hele sin indtægt fra den ene dag til den anden. En fagforening er også god at være med i, hvis du nu skulle komme i en konflikt med din arbejdsgiver. Så kan fagforeningen gå ind at hjælpe. Hvis du er på udkig efter en fagforening så se fx listen hos akasse-billig.dk.

Nogle virksomheder har både a-kasse og fagforening sammen. Der kan være lidt at spare på denne måde, og så er det også nemmere kun at skulle forholde sig til et sted. Det er særligt a-kasserne for de store brancher, der også tilbyder fagforening.